Flytteopgørelser fra private udlejere
Få rådgivning og hjælp, når du har problemer i forhold til dit lejemål.
Bliv medlemFørst flytte, så flyttesyn og derefter flytteopgørelse
Flytteopgørelsen kommer først efter du er flyttet. Hvis der har været et syn, skal de arbejder, der skal betales for i opgørelsen, være inden for det, der er nævnt i synsrapporten. Hvis der ikke er indgået en aftale ved synet, er det nu et godt tidspunkt at få det hele tjekket igennem.
Udlejere kan have uretfærdige krav. Det kan sammenlignes med dokumentationen fra din indflytning, kontrakten og eventuelle uenigheder skal udlejer kunne dokumentere. Det kan f.eks. være med fotos. Hvis du har egne fotos, kan det være en fordel.
Nogle gange kommer flytteopgørelsen ikke. Der er faktisk ingen frist for det i Lejeloven. Men det kan tvinges frem. Hvis den ikke kommer, kan en sag ende i huslejenævnet, som så sætter en frist.
Vi prøver som start dialogen først
Når du søger hjælp hos os i Danske Lejere, starter vi med at skabe overblik. I de fleste tilfælde kontakter vi derefter udlejeren. Der er ingen grund til at gå til Huslejenævnet, hvis udlejeren imødekommer vores argumenter.
Undtagelsen kan være, hvis du allerede har haft en dialog med udlejeren, der gør det umuligt at fortsætte dialogen.
For os er det sager, hvor der ofte opnås gode resultater. Forløbet følger en rutine, herunder at vi fører sagen for Huslejenævnet, hvis det er nødvendigt, uden at du som medlem skal betale gebyret.
Forløbet beskrives også i dette opslag.
En flytteopgørelse kan inkludere opgørelse over depositum, istandsættelseskrav, eventuel skyldig husleje og forbrug. Nogle gange kan vi her også sørge for, lejeren får tilbagebetalt tidligere betalinger, der ikke lovligt kunne opkræves.
Se opslaget med eksempler på, hvor forskelligt flyttesager kan udarte sig hos os.