Lejer skal ikke betale for renovation
Få rådgivning og hjælp, når du har problemer i forhold til dit lejemål.
Bliv medlemHøjesteret har tydeligt afgjort det spørgsmål
Har du som lejer betalt til renovation udenfor huslejen, kan du forlange det betalte retur. Kravet vil være begrænset af, at der findes en generel regel om, at man kun kan gå 3 år tilbage ved økonomiske krav. Men til gengæld kan der rejses krav om procesrenter af det indbetalte.
Det kommer af en række domme ved Højesteret, som vedvarende og tydeligt forklarer, at udlejerne ikke må lægge udgifter til udenfor huslejen, hvis der ikke er en bemyndigelse til det i lejeloven.
Varme ligger næste altid udenfor huslejen, og vand og el kan også, hvis der vel og mærke er målere på.
Men renovation dækkes af den husleje, der er fastsat. Det kan aldrig aftales betalt ved ved siden af for boliglejere.
Højesterets afgjorde ved dom den 11. november 2020 netop det med renovationen. En tilsvarende dom i 2016 tog sig af PBS-gebyrer.
Og i 2009 blev der sat en stopper for betaling af vand udenfor huslejen, hvis der ikke er måler på lejemålet.
Skal Danske Lejere hjælpe?
Vi hjælper gerne ved et medlemskab.
Vi vil kunne opstille kravet overfor udlejer. Beregne procesrenterne. Sende sagen til afgørelse i et huslejenævn, hvis udlejer ikke frivilligt retter ind.
Vær opmærksom på, at det ikke er fornuftigt at tage op lige før, du flytter ud.
På det tidspunkt, så er det bedre at vente til efter den faktisk fraflytning, så det ikke bidrager til at skubbe til udlejes lyst til at finde på krav.
Og det kan meget fint tages op, – også efter fraflytningen. Kun begrænset af 3 års reglen.