Bliv medlem
Bliv medlem

Historier

Danske Lejere står stærkere i Brøndby

Afdelingsmøde i Dammene i Brøndby februar 2024
Der holdes afdelingsmøde i Dammene i februar 2024, hvor afdelingen indmeldte sig i Danske Lejere.

Danske Lejere står nu markant stærkere i Brøndby.

Dammene i Brøndby har enstemmigt besluttet at tilslutte sig Danske Lejere. Det er en afdeling i et almennyttigt byggeri, der dermed er kommet med.

Afdelingsformand Susanne Hulkvist forklarer, at der er en forholdsvis ny bestyrelse i afdelingen, som har brug for hjælp. Også og ikke mindst i forhold til de mange regler, der gælder i almennyttigt byggeri.

I den sammenhæng har vi fået rigtig god hjælp fra Danske Lejere, som både har ydet hjælp og rådgivning”, fortæller hun.

Men hun fortæller også om, at det har været en lang vej. Både bestyrelsesmøder og afdelingsmøder med mere har været nødvendige. Desuden forhandlinger med Lejerbo, der administrerer afdelingen.

Det har krævet vedholdenhed, men det ser ud til at være lykkedes, og det er vi meget glade for”, siger Susanne Hulkvist.

Også på andre måder er Danske Lejere blevet styrket i Brøndby. I februar 2024 blev Danske Lejeres jurist Rune Skovbjerg Krog udnævnt til medlem af beboerklage- og huslejenævn.

På grund af de mange almene boliger er det klart beboerklagenævnet, der er det vigtigste i lige præcis Brøndby.

Det er et skulderklap også til Rune, der selv bor til leje alment i Brøndby”, siger Jørgen Dyrholm Jensen, direktør for Danske Lejere.

De almene boliger fylder meget i Brøndby, og det er der grund til at være stolt af.

Tilbage i 1970erne var de almene lejere på Københavns Vestegn og ikke mindst i Brøndby med til at udvikle beboerdemokrati og aktionere imod høje huslejer i højrentebyggeri.

Vi er ydmyge. Stolthed over historien underbygger også et solidt beboerdemokrati i nutiden”, siger Jørgen Dyrholm Jensen.

Hos danske lejere har vi hjulpet på over 2000 sager skal vi hjælpe med din sag.

Første råd gratis