Eventyret om et bofællesskab kostede 90.000

Antallet af bofællesskaber er steget med 20 procent siden 2007 og det ser ud til at stige i fremtiden. Mange unge vælger denne boform, fordi det er billigt. Men har man ikke klare aftaler på plads kan det ende i et opslidende slagsmål. Reglerne på området er desværre meget uklare.

Af: Signe Lynggaard, Danske Lejere, 22. april 2016

Mange unge flytter efter sommerferien hjemmefra og mange vælger at flytte i bofællesskab eller delelejlighed. Det er specielt de studerende, der vælger denne boform af mange gode grunde. Udgifter til husleje, vand og varme samt internet og andre faste udgifter er betydeligt mindre end hvis man bor alene. Derudover vælger mange også bofællesskab på grund af de mange sociale fordele ved at bo sammen med andre. Selvom der er mange fordele ved bofællesskabet, og selvom det er en boform, der vinder frem, er reglerne ikke klare på området.

Det er utrolig vigtigt, at man ved hvad man går ind til, og hvordan man skal håndtere det juridiske, ellers kan det ende i uvenskab og store regninger, fortæller Jørgen Dyrholm Jensen, der er driftsleder for Danske Lejere. – F.eks. har vi haft en sag om en studerende fra Aarhus, der boede i et bofællesskab med sine to venner. Han stod pludselig alene med en regning på over 90.000 kr. Det var kun ham, der stod på lejekontrakten og derfor ham alene, der var forpligtet til at betale regningen for fraflytning.

En anden sag handler om et ungt par der delte hus med to brødre i en mellemstor jysk købstad. De stod alle på lejekontrakten, men da det unge par købte hus, så flyttede de ud og glemte alt om lejemålet. Desværre kom brødrene ud i en situation, hvor de ikke kunne betale huslejen. Det unge par stod pludselig med en stor regning på et lejemål, de troede de var ude af. De stod stadig på lejekontrakten og udlejer havde derfor ret til at indhente den manglende husleje hos det unge par. Ejers advokat vidste jo, at når de ejede et hus, var de sikre for pengene.

Som lejere hæfter man altid solidarisk og personligt. Står man derfor i en situation, hvor den ene bofælle vil ud af lejemålet, skal lejemålet i virkeligheden opsiges af alle, forklarer Emma Engelsted, sagsbehandler for Danske Lejere, videre.

De to sager viser vigtigheden af at kende sit juridiske ståsted, når man indgår i et bofællesskab, og her kan vi hjælpe med rådgivning og gennemlæsning af lejekontrakten, fortæller Jørgen.

Som lejer af en lejlighed, hvor man f.eks. gerne vil leje det ene værelse ud, kan man også vælge at fremleje. Det, der hedder delvis fremleje. Her må man ikke udleje mere end 50 % af lejemålet.  Man skal dog være opmærksom på, at ved fremleje er det lejer af lejligheden, der er ansvarlig for god husorden og eventuelle skader overfor udlejer, også selv om det er bofællen, der lejer værelset, som er skyld i en eventuel skade. Så det er vigtigt, at man sikrer sig, at den nye bofælle overholder reglerne.

Generelt er det en god idé at lave en skriftlig aftale om vilkårene for bofællesskabet. Her kan man skrive om fraflytningsregler og depositum, om køkkenregler, besøg, rengøringspligter, regler for ophold i fællesrum og hvornår der skal være ro. Det kan forhindre mange konflikter at få en grundig beskrivelse af reglerne for bofællesskabet.

Danske Lejere har hvert år flere sager om ulykkelige bofællesskaber. Det understreger vigtigheden af at sætte sig ind i juraen, men også at vælge de rigtige bofæller. Det kan desværre ende i uvenskab og økonomisk øretæve, hvis man ikke er forsigtig.

Bobællesskab fremleje rommie lejelov rådgivning